Hvorfor tørbørstning og hvordan?

Gør vinterhud til ferskenhud. Tørbørstning hvorfor og hvordan. Din nye fremtid klinik for naturlig anti-aging. Guide til skønhed og sundhed. Fordele ved tørbørstning.
Vil du forkæle dig selv lidt ekstra godt her i julemåneden, hvor du sikkert er begyndt at mærke vinteren sætte ind – også på kroppen?

Jeg er stor tilhænger af “hverdagsluksus”, altså dét at gøre noget lækkert for dig selv eller andre på daglig basis. Det er nemlig med til at gøre hverdagen lidt mere lækker. Og en dejlig bivirkning er, at man bliver lidt mere glad i låget…

I dag løfter jeg sløret for et af mine luksusritualer (og så er det endda budget-venligt), som din krop vil elske dig for: Nemlig tørbørstning!

Men hvorfor tørbørstning og hvordan?

Her er en let og overskuelig “how-to-guide”, og i bonus lærer du om alle de vidunderlige bonusser du får med i hatten – helt gratis. 😀

Start med en grundig tørbørstning af hele kroppen inden badet om morgenen, det tager kun et par minutter, men fordelene tager du med dig resten af dagen.

Sådan gør du:

  • Vælg en lækker naturbørste der ligger godt i hånden – gerne med langt skaft så du kan nå godt omkring.
  • Afklæd dig og stil dig i bruser/badekar, da der vil falde en del døde hudceller under seancen.
  • Start under fødderne og arbejd dig i cirkulære bevægelser opad og ind mod hjertet indtil hele kroppen (undgå ansigtet) er blevet børstet glad.
  • Børst med flere strøg på alle områder og sørg for at overlappe.
  • Gå herefter i bad som vanligt og forkæl dine sanser yderligere med dine yndlingsprodukter.
  • Slut af med et iskoldt skyl under bruseren. – Hvis du tænker: “GYS, dét kan jeg virkeligt ikke”, så læs om alle de skønne fordele ved det kolde gys i mit kommende indlæg – du vil ELSKE det… 😀
  • Dup dig tør med et håndklæde og smør dig ind i en lækker bodylotion, kropsolie eller kokosolie.

Fordelene ved tørbørstning er mange:

  • Fjerner døde hudceller; huden bliver blødere, glattere, mere ensartet og huden ånder bedre.
  • Forebygger/formindsker cellulitis.
  • Øger blodgennemstrømningen.
  • Stimulerer lymfesystemet og giver en mere effektiv udskillelse af affaldsstoffer.
  • Giver øget fornemmelse af velvære.
  • Stimulerer til cellefornyelse og udsætter aldringsprocessen.
  • Fjerner og modvirker indgroede hår, som kan danne små knopper på benene.
  • Du føler dig forfrisket og energiladet – parat til at møde dagen!

 

God børstning! 🙂

Kærligst Merete.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *