Madpakke-hilsen

Så er det blevet hverdag igen og ungerne sendt i skole. 😀
I den forbindelse vil jeg gerne dele lidt med jer til inspiration når det kommer til madpakkerne… (madpakker; gaaab…)
For at gøre det lidt sjovere, og ret meget mere festligt, har jeg lavet små sedler, som kan stikkes i madkassen.
Og så har de desuden den dejlige bivirkning, at de opmuntrer, anerkender og bare er drøn-hyggelige at få.
Vores børns selvværd og indre stemme bliver dannet i børneårene, så hvorfor ikke hjælpe lidt på vej med små beskeder, der kan lagre sig i underbevidstheden!?
Vis (og skriv) dit barn på så mange måder som muligt, at det er ønsket, særligt, har gode egenskaber og kvaliteter osv.
Det er en ret fed følelse at gå ud i livet med… <3 <3 <3
 

print dine egne søde madpakke-hilsner

Som en lille gave vil jeg gerne dele mine små madpakke-sedler med DIG helt gratis….
 
Og del gerne med andre forældre derude, så flere kan få glæde af de søde små madpakke-hilsner. 🙂

Den grønne gudedrik – opskrift på grøn smoothie.

 

Grøn smoothie gudedrik kombucha naturlig anti-aging, din nye fremtid, spinat grønkål sundhed

Januar er det jo storhedstid for nytårsforsættende….

Også hos mig! 😀

Derfor kom jeg til at tænke på denne lækkerhed som altid kan gøre mig i godt humør og får mine celler til at hoppe og danse. Det er simpelthen en gudedrik. 😀

Og så sparker den hele systemet i gang. På alle planer. Den er spækket med fibre, antioxidanter, probiotika, prebiotika, vitaminer, mineraler, kærlighed og en masse “feel good”! 😀

Alt sammen noget der styrker os indefra (dine organer, knogler og fordøjelse vil takke dig), giver en sund glød, virker slankende, opfriskende  og styrker den gode samvittighed. 😉

Jeg laver den med jævne mellemrum og så kan den varieres i det uendelige – alt efter smag, lyst og sæsonens udvalg af grønt!

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, eller bare gerne vil med på den “grønne bølge”, kommer her opskriften som jeg har lavet den:


 

2-3 stængler grønkål, strippet for stokken (frossen kan også bruges)

1 hel bakke blandet øko grønt (spinat, ruccola osv)

1 brev grøn te pulver (fx denne her)

1-2 limefrugter, saften herfra.

Kombucha te (fermenteret drik) indtil ønsket mængde/konsistens er opnået.                                                          Du kan bruge hjemmebrygget eller købt (der er en                                                                                    uddybende post om netop kombuchaens vidunderlige                                                                          univers på vej).

1 skvat god olie, fx fiskeolie, olivenolie eller kokosolie (hjælper dig til at optage de                                                fedtopløselige vitaminer bedre og din krop vil elske dig for de gode                                                  fedtstoffer!)

Op i blenderen med det hele, undtagen olien hvis du bruger fiskeolie da den ikke tåler den hårde medfart, og tilsæt kombuchaen gradvist til du synes konsistensen passer. Og blende, blende, blende til du har den mest cremede, lækker-syrlige, friske gudedrik du kan forestille dig. Parat til at blive nydt i et smukt glas, med isterninger og sugerør i dejligt (dit?) selskab! Til sidst røres olien forsigtigt i.


 

Se dét er en sund grøn smoothie man bliver helt glad i kasketten af! 😀

Lad mig vide hvad du synes om herligheden og del gerne din egen yndlingsopskrift med mig her.

Velbekomme og god fornøjelse. Kærligst Merete.

 

Hvad er DIT nytårsforsæt?

Nytårsforsæt

Ofte bruger vi tiden her op til et årsskifte på at gøre status over året der er gået – og sætte os nye mål for året der kommer…

Jeg plejer at skrive en liste med de ting jeg gerne vil opnå, lære, have mere af eller blive bedre til i løbet af året. Det hjælper til, at jeg bliver mere bevidst og klar på de mål der er vigtige og jeg bliver mere skarp på at tiltrække dét i mit liv som jeg ønsker!

I år vil jeg bl.a gerne have mere ro og nydelse i mit liv. Og blive bedre til at bruge naturen – både alene og sammen med mine børn. 🙂

Det er også nu her det er smart at gøre op med gamle dårlige vaner og laster, og sætte sig mål for et sundere liv og levevis – både mentalt og fysisk.

Her kan hypnoseterapien være et godt redskab!

Her har du fx muligheden for enkelt og uden afsavn at blive røgfri eller slank.

Hvad er DIT nytårsforsæt?

GODT NYTÅR! 😀

Kærligst Merete.

SlankRøgfri

Konkurrence

Konkurrence, din nye fremtid, japansk lifting

Så nærmer julen sig med hastige skridt…

Og jeg vil gerne slutte året af med en konkurrence. 😀

Hvem kunne ikke godt bruge lidt forkælelse i form af en lækker behandling med Japansk Lifting?
(læs mere her: www.dinnyefremtid.dk/naturlig-anti-aging )

Derfor udlodder jeg nu 1 x behandling i klinikken i Vejle i det nye år.

Alt du skal gøre er at kiggeover på facebooksiden og dele dine julegaveønsker. 😀

Jeg trækker en vinder d. 31/12-2015 kl 21.00.
Vinderen vil blive offentliggjort på siden.

Held og lykke… <3

Gaveregn

Gaveregn, din nye fremtid klinik for foryngende ansigtsterapi, japansk lifting,
Her i anledningen af 3. søndag i advent føler jeg mig gavmild og sender en gaveregn afsted i DIN retning… 😀
Derfor giver jeg dig nu muligheden for at få en gratis behandling med Japansk Lifting i klinikken til en værdi af 995 kr!
1½ time med den lækreste forkælelse af dig, hvor du med den foryngende ansigtsterapi kan opnå:
  • Effektiv cellefornyelse
  • Huden får fornyet glød og klar udstråling
  • Formindskelse af fine linjer, rynker og væskeophobninger
  • Reducering af poser og mørke rande under øjnene
  • Balance og dyb afstresning af krop og sind
  • Opstramning af huden
  • Øget hud-, væv- og muskeltonus i ansigtet
  • Færre pigmentpletter
  • Udskillelse af ophobede toksiner i væv og organer
  • Velvære, afslapning og forkælelse
  • Øget blodgennemstrømning af hud og væv
  • Større fysisk og psykisk velvære

Behandlingen foregår primært i ansigtet, hvor der anvendes japanske massageteknikker, akupressur og zoneterapi. Læs mere her.

Det eneste du skal gøre for at få fingre i den lækre gave er at bestille (inden d. 24. december, 2015) den vanvittigt lækre omega-3 balanceolie som jeg anbefaler i klinikken – og som de fleste alligevel køber, da den understøtter behandlingen HELT VILDT. bl.a. øger den hudens elastisitet med op til 22%, hæmmer de inflammationer i kroppen, som bl.a. skaber ubalancer og stress i kroppen og på sigt livsstilssygdomme… Med andre ord er det et helt uundværligt tilskud til et sundt liv i balance.

Vil du høre mere eller vil du have fingre i din gave, så ring til klinikken. Jeg glæder mig til at se dig.

Glædelig 3. søndag i advent, kærligst Merete.

 

 

Hvorfor tørbørstning og hvordan?

Gør vinterhud til ferskenhud. Tørbørstning hvorfor og hvordan. Din nye fremtid klinik for naturlig anti-aging. Guide til skønhed og sundhed. Fordele ved tørbørstning.
Vil du forkæle dig selv lidt ekstra godt her i julemåneden, hvor du sikkert er begyndt at mærke vinteren sætte ind – også på kroppen?

Jeg er stor tilhænger af “hverdagsluksus”, altså dét at gøre noget lækkert for dig selv eller andre på daglig basis. Det er nemlig med til at gøre hverdagen lidt mere lækker. Og en dejlig bivirkning er, at man bliver lidt mere glad i låget…

I dag løfter jeg sløret for et af mine luksusritualer (og så er det endda budget-venligt), som din krop vil elske dig for: Nemlig tørbørstning!

Men hvorfor tørbørstning og hvordan?

Her er en let og overskuelig “how-to-guide”, og i bonus lærer du om alle de vidunderlige bonusser du får med i hatten – helt gratis. 😀

Start med en grundig tørbørstning af hele kroppen inden badet om morgenen, det tager kun et par minutter, men fordelene tager du med dig resten af dagen.

Sådan gør du:

  • Vælg en lækker naturbørste der ligger godt i hånden – gerne med langt skaft så du kan nå godt omkring.
  • Afklæd dig og stil dig i bruser/badekar, da der vil falde en del døde hudceller under seancen.
  • Start under fødderne og arbejd dig i cirkulære bevægelser opad og ind mod hjertet indtil hele kroppen (undgå ansigtet) er blevet børstet glad.
  • Børst med flere strøg på alle områder og sørg for at overlappe.
  • Gå herefter i bad som vanligt og forkæl dine sanser yderligere med dine yndlingsprodukter.
  • Slut af med et iskoldt skyl under bruseren. – Hvis du tænker: “GYS, dét kan jeg virkeligt ikke”, så læs om alle de skønne fordele ved det kolde gys i mit kommende indlæg – du vil ELSKE det… 😀
  • Dup dig tør med et håndklæde og smør dig ind i en lækker bodylotion, kropsolie eller kokosolie.

Fordelene ved tørbørstning er mange:

  • Fjerner døde hudceller; huden bliver blødere, glattere, mere ensartet og huden ånder bedre.
  • Forebygger/formindsker cellulitis.
  • Øger blodgennemstrømningen.
  • Stimulerer lymfesystemet og giver en mere effektiv udskillelse af affaldsstoffer.
  • Giver øget fornemmelse af velvære.
  • Stimulerer til cellefornyelse og udsætter aldringsprocessen.
  • Fjerner og modvirker indgroede hår, som kan danne små knopper på benene.
  • Du føler dig forfrisket og energiladet – parat til at møde dagen!

 

God børstning! 🙂

Kærligst Merete.

 

 

Din nye fremtid klinik for naturlig anti-aging. c vitamin det nye sort. Mørke pletter linjer og rynker. Hudpleje, Alavida, Lifewave, kollagen, elastin, antioxidanter, booster immunforsvar

I klinikken anvender og anbefaler jeg kun produkter som jeg selv kan stå inde for, og som jeg selv bruger.

Det er produkter som understøtter og endda forstærker effekten af behandlingen – også når du er gået hjem, sover eller er på arbejde…

Vidste du fx at c-vitamin er særdeles effektivt når vi taler anti-aging?
Ikke alene er det en vigtig byggesten i kollagen og elastin, det kickstarter også kroppens egen produktion af disse proteiner.

Din krop takker dig også for disse velsmagende vitaminer, der booster immunforsvar og virker som et antioxidant der beskytter os mod udefrakommende stressorer.

Det er ren win-win at spise sig til et højt niveau af c-vitaminer og samtidig forkæle huden med dem i form af fx hudpleje trioen Alavida.

Det er ren forkælelse og det mest effektive anti-aging system jeg kender til hjemmebrug! De resultater jeg ser er for VILDE… 😀

Trioen er desuden naturligt udvundet og indeholder en masse af de skønne vitaminer.

 

10 tips til at opnå optimal skønhedssøvn

Din nye fremtid klinik for naturlig anti-aging, søvn og anti-aging, sov godt, skønhedssøvn, søvnløshed, immunforsvar, cellefornyelse, melatonin, aldersbetingede og livsstilsbetingede sygdomme, hormonbalance, stofskifte, japansk lifting, omega 3.
Vidste du, at en god nattesøvn er altafgørende for din krop og huds evne til at holde sig ungdommelig?
 
– Og giver dig samtidig godt humør, stærkere immunforsvar, bedre udskillelse af affaldsstoffer, mere effektiv heling og fornyelse af kroppen og dens celler… 🙂
 
En dårlig søvnrytme kan desuden forstyrre dit stofskifte alvorligt og ændre på hormonbalancen i din krop. Det øger risikoen for alders- og livsstilsbetingede sygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, fedme, reduceret mental styrke og endda kræftsygdomme.
 
Men der er godt nyt venner, for det (søvnen) er et område der kan forbedres med en meget lille indsats!
 
Hører du til én af dem, der kæmper for at få en god nats søvn?
 
Så kommer her 10 gode tips til at opnå optimal skønhedssøvn og få en bedre og mere effektiv søvn:
 
1) Sørg for at din madras er ok!
Mange glemmer, at den seng vi bruger 1/3 af vores liv i, har den store betydning – det HAR den…
De fleste mennesker skifter bil oftere end madras, på trods af at de opholder sig væsentligt kortere tid deri. 😉
 
2) Drop aftenkaffen!
Kaffe, sort the, cola og chokolade indholder koffein. Det kan for de fleste gøre det svært at falde i søvn. Bare en enkelt kop kan halvere kroppens indhold af melatonin (vores naturlige søvnhormon). Undersøgelser viser, at folk der drikker koffein-holdige drikke i gennemsnit sover 79 minutter mindre end dem der ikke gør.
 
3) Elliminer stress!
Stress giver ofte søvnbesvær, og manglende søvn giver stress-symptomer… Det er en ond cirkel der må brydes hurtigst muligt. Måske kan du selv se, hvor udfordringen ligger – og hvordan du kan handle på det. Og måske skal du have hjælp af en professionel. Selv har jeg virkeligt gode erfaringer med hypnoseterapi! Se mere her.
 
4) Sov i mørke!
Det giver vel lidt sig selv, tænker du måske.
Men søvnhormonet melatonin hæmmes kraftigt af lys, så sørg for at slukke alt lys, invester i mørklægningsgardiner eller et par sovebriller. Selv lyset fra dit vækkeur, standby-knappen på tv’et el.l er nok til at hjernen opfanger det – og så sendes der signal om, at det ikke længere er nat, og dermed bliver søvnen mere overfladisk og urolig.
Undgå derfor også tv, tlf, pc og tablets inden sengetid, da det blå lys fra apparaterne har samme effekt på melatoninet.
 
5) Tag et dejligt bad!
Et gammelt råd mod søvnproblemer er at tage et dejligt varmt bad inden sengetid. Men sørg for at gøre det på det rigtige tidspunkt… På den måde efterligner du kroppens egen rytme, som giver et temperaturfald når vi lægger os til at sove. Det bedste tidspunkt er derfor 1 til 2 timer inden sengetid så kroppen når at blive godt varm – og derefter køligere igen. Hermed tror kroppen at det er sovetid og kroppen går derfor i “søvn-mode” og du bliver dejligt søvnig. 🙂
 
6) Yoga og meditation!
Laver du yogaøvelser sidst på dagen kommer du ned i gear og skaber ro i krop og sind. Derved mindsker du også tankemylder, som for nogle kan være årsag til dårlig eller manglende søvn.
 
Meditation virker beroligende og afslappende. En undersøgelse viser at du ved meditation kan opnå at: falde hurtigere i søvn, sove længere og vågne færre gange i løbet af natten. Kvaliteten af søvnen bliver også større.
 
7) Undgå at spise!
Altså kun i et par timer før sengetid… 😉 Og kun store/tunge måltider.
Hvis du indtager større mængder mad i dette tidsrum vil kroppen bruge alle ressourcerne på fordøjelsen, hvilket kan give en urolig eller afbrudt søvn.
Spis dog gerne lidt let, da det at gå sulten i seng heller ikke fremmer den gode søvn.
Kirsebær har et naturligt indehold af melatonin.
Bananer indeholder magnesium og kalium, som virker muskelafslappende.
Kalkun indeholder aminosyren tryptofan, som serotonin dannes ud fra. Et højt indhold af serotonin i hjernen har bl.a. en afstressende, beroligende og smertestillende virkning, og det kan gøre det lettere for dig at falde i søvn.
 
8) Tag et omega-3 tilskud i topklasse!
Et forsøg blandt børn viser, at jo højere blodets indhold af langkædede omega-3 DHA-fedtsyrer (som er de vigtigste omega- 3 fedtsyrer i hjernen) jo bedre sover børnene. Det giver mindre modstand mod at komme i seng, færre problemer med at falde i søvn og færre søvnforstyrrelser.
Faktisk fik de børn med et højt indhold af omega-3 hele 58 minutters mere søvn pr. nat og vågnede 7 gange færre pr. nat i forhold til børn med et lavt indhold.
Meget tyder på, at det samme kan overføres til voksne – og ellers er der jo også mere og bedre søvn i sigte for mor og far når børnene sover sødt og godt… 😉
 
9) Gør dit soveværelse rart.
Det viser sig, at et rent og ryddeligt soveværelse øger velværet, mindsker stress og uro og giver en behagelig rolig energi.
Sørg for at holde det let og enkelt, og gør gerne lidt ekstra for at gøre det til et rart sted at opholde sig; lidt blomster, stearinlys ol.l er måske dét der skal til for dig? 🙂
Hold samtidig rumtemperaturen lavere end i resten af huset og sørg for god udluftning – så sover du som en lille baby…
 
10) Kost og motion!
En god, sund og varieret kost samt motion har alle dage været opskriften på gode dage OG nætter. Med optimal ernæring og fysisk aktivitet giver du din krop de bedste betingelser for et godt helbred, både fysisk og mentalt og sikrer dig en god nattesøvn.
Og så holder det dig ung i krop og sjæl! <3
 
Så hvad venter du på???
– God nat og sov godt, og vågn op frisk, forynget og styrket… <3 😀
 
Kærligst Merete.

 

Tilfældige møder

Kender du også de dér tilfældige møder, som gør DYBT indtryk – og efterlader dig lidt forandret bagefter?

Sådan ét havde jeg i går! Og det er jeg SÅ taknemmelig for…
Det fandt sted i et antikvariat.

books

Jeg vil så gerne fortælle dig om det, for måske ændrer det også DIT liv (som det gjorde mit) bare en lillebitte smule… <3

En ældre herre henvender sig til mig, da jeg er allermest fordybet i en bog.
Han kommenterer på hvor smukt udførte gamle nodehæfter er dekoreret. Vi taler om æstetik. I livet og i tankerne.

Han fortæller om årene han tilbragte i Grønland, slædeturene, kajakturene, stilheden, skønheden. At mærke at man lever og nogle gange at kæmpe for at leve og overleve under barske forhold.

Han fortæller om sin nylige store canceroperation, og hvordan han efter 8½ time på operationsbordet vågner op, og er klar til at leve videre. Han gør fysioterapeuten overflødig ved første møde, idet han ikke behøver støtte, men går langt ved egen hjælp og slutter af med at tage trapperne to etager op – og tilbage igen.

Han fortæller, at adskillige læger ikke mener, at det er muligt dét han har gjort. Der er stor dødelighed og svær rekonvalescens efter den type cancer. De vil vide hvilke vitaminer og tilskud han tager: Snaps til morgenmaden, rødvin til frokosten og snaps til aftensmaden. Og masser af smil, glæde og vilje.

Han er sund og rask og tager, som han selv siger; ikke en eneste tablet!

Manden er 80 år, ligner en på 70, trods nylig sygdom.
Han cykler 30 km hver morgen. Og deltager i cykelløb på 120 km i og omkring Vejle, i det smukke og MEGET kuperede terræn. I år havde han dog kun taget 60 km pga operationen…

Han holder foredrag, han hjælper andre med at vende livssynet og få livslysten og -evnen tilbage. Han inspirerer!

Også mig…

Jeg gik glad og opløftet fra dette tilfældige møde.
Fuld af taknemmelighed. Styrket går jeg videre med visheden om, at vores egen tænkning er selve nøglen til det liv vi lever.

Med fornyet energi går jeg igen mine klienter i møde – det nytter, det virker og det betyder en verden til forskel.

Tak for livet og dagen i dag! <3

Hav en opløftende, glad og smuk dag.
Kærlig hilsen Merete.

P.s. Læs gerne med på min facebookside Din Nye Fremtid – klinik for hypnoterapi, og fortæl om et møde der har påvirket dig – jeg vil så gerne inspireres!